23948sdkhjf

Greves detailhandel er størst på omsætning per indbygger

Detailhandlen i Greve har en omsætning pr. indbygger, der er dobbelt så stor som i landets andre kommuner.
Greves detailhandel har lagt sig i spidsen med den største omsætning på 99.040 kr. målt pr. indbygger, skriver Sydkysten Weekend.

Gennemsnitstallet er på 52.132 kroner pr. indbygger for hele landet, står der i en ny vækstanalyse udarbejdet for Vækstforum Sjælland.

-Det er glædeligt at konstatere, at vores detailhandel i kommunen, som er et stort og vigtigt erhverv for os, klarer sig godt, og det endda på trods af, at branchen generelt har det vanskeligt andre steder i landet. Kommunens beliggenhed tæt ved motorvejen mellem hovedstaden og det øvrige Sjælland betyder, at de lokale dagligvareforretninger tiltrækker både lokale borgere og pendlere på vej til og fra arbejde, fx også langs Strandvejen, hvor vi som en del af vores vækstpolitik ser på, hvordan vi kan styrke erhvervsudviklingen. Vi glæder os meget over at have Waves i kommunen, da vi ser centret som et trækplaster og en motor for hele byens handelsliv, udtaler Greve Kommunes borgmester, Pernille Beckmann (V) i en pressemeddelelse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079